Dawei og hans bror vokser op i en fjern bjergprovins, hvor de arbejder som smuglere. En aktion går galt og drengene flygter til Sang-provinsen. Brødrene splittes og må hver især kæmpe for at holde sig i live. For unge og voksne læsere af spændende romaner med mange fantasy-elementer.
I Fusang provinsen vokser Dawai og hans bror Ren op på et børnehjem. De betaler af på deres borgergæld ved at arbejde som bianfu'er, hvor de smugler varer. Har man ikke afviklet sin gæld inden sit tyvende år, sendes man i arbejdslejr. I forsøget for at skaffe penge nok tager 16-årige Dawei en opgave, som går galt. Han og Ren flygter til hovedbyen i Sang-provinsen i håb om at undslippe deres straf, men her går tingene skævt og brødrene skilles ad. Dawei købes af den Den hvide Tigers Klans herskerinde og skal optrænes til livvagt, medens Ren sendes i straffelejr. Klanens herskerinde er både lunefuld og grusom, og han bliver en ufrivillig brik i klanens interne magtkamp, hvor døden altid kun er et skridt væk.
En meget spændende og velskrevet fortælling, der er inspireret af kinesiske fortællinger. Det er en interessant roman, der mixer fantasy-genren med teknologiske elementer og hvor hovedpersonen gennemgår en stor udvikling undervejs, både fysisk og mentalt. Bogen vil appellere bredt til både fantasyfans og unge såvel som voksne læsere.
Andre romaner om unge, der føler sig som outsidere i verden er fx Bone GapVild Ingefær og Vild IngefærAndre romaner om unge, der føler sig som outsidere i verden er fx Bone Gap og .