Sange om vreden : en krans af fjorten sammenbundne sonetkranse og en slutvignet

Trods deres klassiske formsprog henvender Kaj Himmelstrups politiske og samfundsdebatterende digte sig til en anden og bredere målgruppe end de traditionelle lyriklæsere, men der skal aktiv formidling til.

Det er en formstreng og klassisk lyrisk form Kaj Himmelstrup benytter sig af i disse samfundskritiske og politiske digte. Samlingen består af fjorten sonetkranse, der hver især afrundes af en femtende sonet, mestersonetten. Budskabet er dog nok så vigtigt som formen, når det gælder om at anskueliggøre, hvordan moral, etik og solidaritet er forsvundet ud af videnskaben, politikken og økonomien i det værdigrundlag der præger den vestlige kapitalistiske verden. Eksemplerne er mange: Fra videnskabens ikoner Newton, Darwin og Rutherford til den hjemlige politiske scene og kulturdebat. Teksterne er udtryk for både politisk engagement og ægte indignation, men vreden, som der lægges op til i titlen, forplanter sig i hvert fald ikke til sproget, og det er svært at finde grunde til, at forfatteren har valgt netop sonetten til at formidle sit budskab.

Det politiske digt er en meget svær genre, når man måler det på den høje standard der er sat af fx Ivan Malinowski, Erik Stinus og Lars Skinnebach.

Der er klare holdninger og politiske markeringer i Kaj Himmelstrups samfundskritiske digte, men også lidt for mange løftede pegefingre og retorisk tomgang, når det gælder om at få budskabet ud.

Læs hele vurderingen