Bøger / faglitteratur

Sangerindeuvæsenet : en nostalgisk odyssé gennem Københavns berygtede sangerindeknejper i tiden 1820-1920


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 1996

af

af

Niels Pinholt

d. 19. nov. 1996

Det frivole forlystelsesliv, der udspillede sig i København i forrige århundrede, er underligt nok ikke særligt grundigt beskrevet. Allan Mylius Thomsen har i tidligere udgivelser søgt at råde bod herpå, og med sin seneste bog, Sangerindeuvæsenet, har han føjet et væsentligt bidrag til Københavns kulturhistorie. Bakkens Hvile er idag syngepigernes sidste bastion. Men da syngepigetraditionen blev grundlagt for godt 150 år siden, blev det hurtigt sådan, at enhver beværtning med respekt for sig selv havde syngepiger på programmet. Pigerne kom stort set alle fra de lavere klasser, men der har dog været en enkelt prinsesse og en grevinde imellem. Gæsterne, derimod, talte både konger, grever og finansfyrster. Mylius Thomsen har begået et stort, grundigt og meget, meget underholdende værk med denne bog. Alene ilustrationsmaterialet er en guldgrube af kulturhistorie, og de mange samtidige udsagn i teksten giver et hidtil uset godt billede af en tid og en by, hvor moral og dobbeltmoral trivedes i stadig konflikt med løssluppenhed og livsglæde. "Byen med de 100 fristelser" kaldtes København i vores nabolande. Akke, ja! Det var dengang! Bogen er udgivet i tilknytning til 3 radioudsendelser i DR i slutningen af 1996.