Bøger / faglitteratur

Sans for lys : en bog om belysning


Beskrivelse


Gennemgang af 17 boliger, hvor lyset spiller en central rolle, beskrevet rum for rum, lampe for lampe.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2011

af

af

Jette Landberg

d. 11. feb. 2011

Hvis man skal indrette en bolig, er det oplagt at søge inspiration og råd i denne skønne bog om belysning. Det er overvejende ret ekstravagante hjem, der vises, men idéerne kan sagtens bruges i mindre målestok. Man kan også hente idéer til boligindretning i øvrigt.

Belysningen i boligen er noget af det sværeste, når man flytter ind eller om, hvorfor mange da også bor i årevis uden at gøre lyskilderne færdige. En arkitekt og en belysningsrådgiver, til daglig ansat hos Louis Poulsens Lighting, viser her 17 eksempler på boliger, hvor der virkelig er tænkt over og arbejdet med belysningen på forskellig vis. Hovedvægten ligger på store københavnerlejligheder, her er også enkelte mindre, et par strandvejshuse og et fynsk længehus. Fælles for alle boligerne er, at beboerne er virkelig passionerede omkring belysning. Her er mange designikoner blandt de viste lamper, og flere af beboerne er da også i branchen. Til hver bolig er oplistet de vigtigste tips, og bagerst i bogen et grundigt praktisk afsnit.

Vi trænger til nyt om emnet. Bogen Belysning er fra 2000 og Lysbogen fra 1999, og der er sket rigtig meget på området, bl.a. med nye typer pærer, LED-lys osv, hvilket gennemgås grundigt.

En fremragende bog, både som bladre- og inspirationsbog. Den indeholder mange idéer og praktiske råd, samtidig med mange skønne boligbilleder, så man også kan blive inspireret udover belysningen.


Arkitekten

Årg. 113, nr. 4 (2011)

af

af

Lars Nevald

Årg. 113, nr. 4 (2011)