Gerz Feigenbergs forfatterskab er nået ud til en større kreds gennem hans seneste romaner. Sardinens begravelse er en kompakt kompleks roman, som med udgangspunkt i murens fald i 1989 beskriver en række livsskæbner. En gruppe gamle venner mødes til et årligt tilbagevendende festmåltid på en café i Berlin, men på grund af murens fald bliver aftenen anderledes end hidtil. Gennem tilbageblik på de enkelte personers liv fortæller Gerz Feigenberg om deres indbyrdes skæbner, og hvorledes begivenheder i deres liv binder deres livsløb sammen. Kompositorisk er romanen flot tænkt, hvor mange begivenheder og livstråde danner store helheder. Som generationsroman afspejler romanen tidens usikkerhed gennem personernes forskellighed og søgen efter meningen med livet, deres forskellige kærlighedsforhold og angsten og fortvivlelsen ved århundredets slutning. Forfatteren anvender mange billeder i sine beskrivelser, og dette giver bogen et stilistisk lidt fortænkt præg, eftersom han indimellem også forfalder til ordspil. Titlen er navnet på et maleri af et karneval af Goya, og karnevalsstemningen er også et overordnet tema i bogen, som vil henvende sig til forfatterskabets litterært interesserede læsere.