"Igorrr er et underfundigt soloprojekt, skabt af franskmanden Gautier Serre, som jeg personligt vil mene er et postmoderne geni ... Savage Sinusoid (barbarisk blodkar) er Igorrrs femte album, og hvis der er en rød tråd mellem mandens forskellige værker, må den være, at der absolut(!) ikke er en rød tråd - udover at man aldrig ved, hvad man kan forvente af musikken. Jeg har grint, grædt, headbanget og rystet forvirret på hovedet ved hver gennemlytning af dette album, og jeg er stadig helt væk. Det er som et overgreb, men den slags overgreb, hvor den ækle anklager kigger på offeret og spørgende siger: "Men du kunne jo godt lide det?". Hvorefter ofret så, med tårerne trillende, nikker sagte".