"Selv om de endnu en gang har tilstræbt at lave et album med en ny lyd, er det hverken originaliteten eller de gode ideer, som kendetegner Foxygens sjette skive. Tværtimod er den californiske duo havnet i et kreativt dødvande, som bærer mere præg af tyvetogt end inspirationstur i rockhistorien ... Det virker som om, duoen er gået i studiet uden en klar idé eller rød tråd og lettere retningsløst har givet sangene en indpakning efter forgodtbefindende ... Denne vægelsindethed har desværre også medført, at Foxygen heller ikke leverer særligt mindeværdige sange i denne ombæring ... 'Seeing Other People' er lyden af et band, som har fået en kreativ mavepuster".