Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Seernes by


Beskrivelse


Fantasy. Garion og hans følgeskab når frem til byen Kell, hvor de får hjælp og følgeskab af seernes øverste Cyradis. De får himlens bog og et kort, der fører dem videre på deres mission.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2005

af

af

Inger Søndergaard

d. 3. mar. 2005

Med Seernes by og Afgørelsens time slutter endnu en fantasy-saga, der tog sin begyndelse i Belgarion sagaen 1-10. Malloreon sagaen må blive en klassiker. De 2 bøger er skrevet i et bind allerede i 1991, og de er læst og lånt på engelsk gennem det sidste årti. Oversættelserne vil tiltrække nye lidt yngre og tålmodige læsere, der i genren foretrækker gentagelser, humor, ordspil, og indlevende beskrivelser af racer, religioner, magier og forvandlinger. Der er kun få blodige kampscener og lidt action i sagaen. I Seernes by når Garion og hans venner frem til byen Kell, hvor seernes øverste Cyradis hjælper dem videre med himlens bog, men der er flere forhindringer før Garion og hans venner når frem til stedet, der ikke længere findes. I Afgørelsens time sker det endelige opgør mellem lysets og mørkets barn, som er fastlagt fra verdens begyndelse. Eriond bliver lysets nye barn, og Cyradis afgør oprøret og vælger ham. Alt ender godt med bryllup og fødsler. Sproget er som i de foregående 8 bind letflydende og læseværdigt. Persongalleriet er stort og nuanceret. Forsidemotivet på alle bind er identiske, og det virker som en lang historie, der her får en god og lykkelig slutning, som vil begejstre fantasylæsere fra 12 år.