Bøger / skønlitteratur til børn

Seje Selma - fanger en tyv


Beskrivelse


Selma har kastet jord i hovedet på tyven og så er han overmandet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2012

af

af

Boy Olesen

d. 11. maj 2012

Bøgerne er velegnet til selvlæsning fra ca. 1. klasse altså fra ca. 7 år.

Man kommer til at holde af Seje Selma, hun kan det hele, hun er handlekraftig, stærk og hun har et godt hjerte. Pigen der ikke kan få sin kat ned fra et træ, får hjælp af Selma, og da der går ild i Maries hus, er det Selma der finder Marie, indbrudstyven der vil ind i Trines hus fortryder sikkert mange gange, at Selma ser sig gal på ham, og Trine glemmer aldrig, da Selma reddede hende efter at været faldet i vandet på en kanotur. Selma finder også hunden Bisse, der er blevet væk. Historierne udtrykkes i et tæt samspil mellem illustrationer og tekst. Sproget er formuleret uden brug af svære ord og i korte sætninger, og de farvelagte tegninger er rigtig gode og meget udtryksfulde. Bøgerne er meget indbydende med lækkert bogudstyr. Slutteligt i alle bøgerne er der en side, "Kan du huske det, du har læst"? med 5 spørgsmål til historiens indhold.

Ninja Niller-bøgerne af Rune Fleischer og bøgerne om Tora, hvor den første var Tora og bjørnen af Kirsten Ahlburg omhandler også en hovedperson, der har mod og er handlekraftig som Selma.

Rigtig gode bøger, der helt sikkert vil få mange læsere. Det er nemt at identificere sig med bøgernes temaer, og hvem har ikke lyst til at være i besiddelse af Selmas egenskaber?.