Bøger / skønlitteratur til børn

Sengen på floden


Beskrivelse


Billedbog. August ligger i sengen med feber og må være alene hjemme, mens hans mor er til graviditetsundersøgelse. Han får feberfantasier, hvor en feberfugl tager ham med på en fantastisk rejse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

Den influenzaplagede August (ca. 5 år) skal mod sin vilje være alene hjemme, da hans mor skal til graviditetsundersøgelse. Da mor er gået, får fantasien frit løb, en fugl på et billede iværelset bliver levende, og sammen tager de to på en flodrejse i sengen. Feberfuglen kan opfylde Augusts ønsker, og under sejladsen møder de forskellige fantasidyr samt en gravid havfrue, deroverlader sit barn til August. Da mor kommer hjem, fortæller August om sin oplevelse, medens feberfuglen lytter med på sengestolpen. Det er en fantasifuld og positiv billedbog, hvor budskabet måskeer, at fantasien kan anvendes til at klare prekære situationer. Den to-spaltede tekst, der overvejende er placeret modsat billederne, kan selvlæses fra 3.-4. kl., hvor billedbogen ikke vil haveinteresse. De forholdsvis enkle illustrationer i både firkantede og cirkulære rammer er holdt i krasse blå og røde nuancer. De indeholder skæve vinkler og perspektiver, og personerne harkarakteristiske, rørende uskønneansigter med store øjne. Billedbogen kan anvendes som 'sidde på skødet' bog og til oplæsning og samtale i folkeskolens yngste klasser.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Tove Delica

d. 18. dec. 2018

August (3-4 år) har høj feber og må være alene hjemme, mens mor er hos lægen, da hun venter en lillebror, hvilket A. ikke er så begejstret for. Mens mor er væk har A. de vildestefeberfantasier, hvor tingene i værelset forvandles, bliver levende og tager ham med på en fantasirejse. Graviditeten og den kommende fødsel er også med, og August opdager at den nye bror er ligesomham selv, og bliver så glad for ham, at han - da mor kommer hjem - kan fortælle hende, at broren må komme med under hans dyne. Det er en fabulerende, fantastisk historie, hvor den ene fantasi førerden anden med sig, usandsynlig, men hele tiden med tydelige relationer til Augusts virkelighed. Den vil være sjov og genkendelig for børn mellem 3 og 5 år. Illustrationerne er alle holdt i blå-rødenuancer, indrammede i firkanter eller cirkler. Farverne er lagt på i tætte, bløde og tydelige penselsstrøg, og perspektivet er ofte lidt forvredet. Om man kan lide dem eller ej, må blive ensmagssag - og de er altså ikke ligemin kop the - men de fungerer fint og passer til bogens stemning og handling. Forsiden er også udmærket, blot er titlen svær at læse på en urolig baggrund afvand.


Politiken

d. 4. jan. 1990

af

af

Kirsten Bystrup

d. 4. jan. 1990