"'All You Talk About', 'Someone to Chill With', 'Busy' og singlen 'Drama' er de fire numre, som sætter sig i hukommelsen efter et par gennemlyt. Resten vælter sig rundt i hinanden i en masse følelser, retro-plugins og banale tekster. Uanset hvor charmerende Erika de Casiers univers er, rammer det bare aldrig under huden, og det bliver bare aldrig rigtigt mindeværdigt ... En vigtig note er dog, at Sensational ikke er et dårligt album, og at Erika de Casier stadig er en vanvittigt interessant artist. Der skal bare tages flere chancer, for på den måde bliver det hele ikke så opstillet. Lige nu er det følelsen af nostalgi og minderne om at sidde foran fjernsynet med MTV kørende på skærmen, der redder én fra albummets ensformighed".