"I modsætning til forgængeren er Sense The Darkness støvsuget for keyboards og samples. Det er samtidig et af bandets tungeste og mest grooveorienterede til dato. Det er sange som Time To Dominate og Never Compromise gode eksempler på. Albumhøjdepunktet kommer i form af Stop Running, der har et ondsindet riff parret med et afvekslende arrangement og Bo Sommers kommanderende snerren".
