Musik / rock

Servant of the mind


Anmeldelser (6)


Jyllands-posten

d. 5. dec. 2021

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 5. dec. 2021

"Nu er det gået helt galt for storsælgende Volbeat, som præsenterer Alphabeatsangeren Stine Bramsen i nummeret 'Dagen før', den absolutte bundskraber på bandets aktuelle, ottende album, 'Servant of the Mind'. Kontrasten er et effektivt musikalsk virkemiddel, men kombinationen af Volbeat-sangeren Michael Poulsens overgjorte rockbrøl og Bramsens heliumvokal er kun kikset og ufrivillig komisk ... Andre steder viser Volbeat bedre takter. Der var lige ved at gå Big Fat Snake i foretagendet, men det råder bandet til dels bod på med sange som 'Becoming', der fremstår bastant uden leflen for nye målgrupper".


Politiken

d. 3. dec. 2021

af

af

Pernille Jensen (f. 1984)

d. 3. dec. 2021

"Volbeat, som er aktuelle med deres ottende album. Det er en plade, der er blevet til under lockdown, men det er ikke ligefrem noget, der skinner igennem i musikken ... For end ikke den sydafrikanske mutation kan stoppe Michael Poulsen og hans kumpaner fra at lyde, præcis som de plejer. Volbeat vakler aldrig, her råder ingen tvivl. Ingen akustisk instrumenteret selvransagelse, ingen pludselig trang til at ville gamble med den certificerede succesformel, bare fordi hele verden ramler om ørerne på os. Volbeat er stadig hård rock spillet på den bløde måde, hvor alle kan være med ... Men der er desværre flere af de i alt 14 numre, der lyder som træg metervaremetal (...) Der er både fart og prisværdigt tempo undervejs, men hugtænderne hakker til som udkogte melboller".


Berlingske tidende

d. 12. dec. 2021

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 12. dec. 2021

"Lyden er umiskendeligt Volbeat - på godt og ondt - men det er samtidig bandets tungeste og måske mest ambitiøse samling sange til dato. Der er fuld smæk for metalskillingen, buldrende tønder og speedede thrash-riffs i metermål. Barometeret svinger overvejende mod bandets rødder i heavy metal fremfor den country-og bluesinspirerede americana, som også flyder i deres blod ... Selvom der er svipsere undervejs - sådan er det, når man tager chancer - så er det overordnede indtryk et tændt Volbeat i noget nær topform. Den slags skal man ikke tage for givet efter 20 år. Tværtimod. Det hører faktisk til sjældenhederne".


Politiken

d. 3. dec. 2021

af

af

Pernille Jensen (f. 1984)

d. 3. dec. 2021

"Volbeat (...) er aktuelle med deres ottende album. Det er en plade, der er blevet til under lockdown, men det er ikke ligefrem noget, der skinner igennem i musikken ... For end ikke den sydafrikanske mutation kan stoppe Michael Poulsen og hans kumpaner fra at lyde præcis som de plejer. Volbeat vakler aldrig, her råder ingen tvivl. Ingen akustisk instrumenteret selvransagelse, ingen pludselig trang til at ville gamble med den certificerede succesformel, bare fordi hele verden ramler om ørerne på os. Volbeat er stadig hård rock spillet på den bløde måde, hvor alle kan være med ... Men der er desværre flere af de i alt 14 numre, der lyder som træg metervaremetal ... Der er både fart og prisværdigt tempo undervejs, men hugtænderne hakker til som udkogte melboller".


Jyllands-posten

d. 5. dec. 2021

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 5. dec. 2021

"Nu er det gået helt galt for storsælgende Volbeat, som præsenterer Alphabeatsangeren Stine Bramsen i nummeret 'Dagen før', den absolutte bundskraber på bandets aktuelle, ottende album, 'Servant of the Mind'. Kontrasten er et effektivt musikalsk virkemiddel, men kombinationen af Volbeat-sangeren Michael Poulsens overgjorte rockbrøl og Bramsens heliumvokal er kun kikset og ufrivillig komisk ... Andre steder viser Volbeat bedre takter. Der var lige ved at gå Big Fat Snake i foretagendet, men det råder bandet til dels bod på med sange som 'Becoming', der fremstår bastant uden leflen for nye målgrupper".


Berlingske tidende

d. 12. dec. 2021

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 12. dec. 2021

"Lyden er umiskendeligt Volbeat - på godt og ondt - men det er samtidig bandets tungeste og måske mest ambitiøse samling sange til dato. Der er fuld smæk for metalskillingen, buldrende tønder og speedede thrash-riffs i metermål. Barometeret svinger overvejende mod bandets rødder i heavy metal fremfor den country-og bluesinspirerede americana, som også flyder i deres blod ... Selvom der er svipsere undervejs - sådan er det, når man tager chancer - så er det overordnede indtryk et tændt Volbeat i noget nær topform. Den slags skal man ikke tage for givet efter 20 år. Tværtimod. Det hører faktisk til sjældenhederne".