Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sexy

Del af Romano

Beskrivelse


Den 16-årige Darren er smuk og populær både hos piger og drenge. Selv er han dog usikker, og får det svært da han indvolveres i en sag om en lærers homoseksualitet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2005

af

af

Tove Delica

d. 16. juni 2005

Oates har skrevet en lang række romaner for voksne og unge. Senest kom Freaky 2004, også i Carlsens gode Romano-serie. Som i de øvrige bøger er det konflikter mellem mennesker, der er temaet her mere end ydre handling. Darren er 16 år og smuk, pigerne synes han er sexet, og han er populær. Måske synes mænd også han er sexet - og hvad synes han selv? Han er genert og usikker på sin identitet, og har svært ved at gøre det rigtige i en fordomsfuld og bornert omverden. Da hans engelsklærer mr. Tracy kører ham hjem og måske, måske ikke gør forsigtige tilnærmelser, sker tingene med uhyggelig logik. Nogle kammerater vil hævne sig over dårlige karakterer, og kommer med anonyme anklager om Tracys homoseksualitet. Darren afhøres af politiet, men vover ikke at vidne til fordel for Tracy. Darren plages af sin samvittighed, men først da læreren begår selvmord, vover han at støtte Tracy offentligt. Bogen er meget velskrevet, og virker psykologisk rigtig, og man læser med spænding om Darrens udvikling. Selvom bogen beskriver et meget amerikansk samfund med en uhyrlig seksualmoral, vil danske unge fra 12 år sagtens kunne genkende og fængsles af problemstillingen. God og appellerende forside passer godt til indholdet.


Børn & bøger

Årg. 58, nr. 7 (2005)

af

af

Maria Eriksen

Årg. 58, nr. 7 (2005)