Bøger / faglitteratur

Shakespeare mysteriet


Beskrivelse


Ved bl.a. at inddrage engelsk historie, renæssancefilosofi med dens hermetiske univers, Rosenkreuz-bevægelsen samt traditionen med at skjule koder og budskaber i teksterne argumenterer forfatteren for at ophavet til Shakespeares værker er en kreds af intellektuelle med Francis Bacon i spidsen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2010

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 13. sep. 2010

Det centrale tema i denne bog er, at Shakespeares værker blev skrevet af en kreds af mennesker, som ønskede at være anonyme, og som derfor lånte handelsmanden og skuespilleren Will Shaksperes navn. Bogen appellerer til flere forskellige målgrupper: De, der beskæftiger sig med renæssancens spiritualitet; alle, som følger diskussionen om Shakespeares værker og deres ophav; en del af dem med interesse for mysterier, koder og hemmelige selskaber; og til en vis grad læsere af fx Carrells bestseller Shakespeares hemmelighed, 2009.

I mange år har diskussionen raset i England, om Shakespeares værker i virkeligheden er skrevet af en anden. Især er digteren, filosoffen og statsmanden Francis Bacon nævnt som kandidat. Det er også Søren Hauges bud. Han argumenterer overbevisende, grundigt og velskrevet, bl.a. ved at inddrage engelsk historie, renæssance-filosofi med dens hermetiske univers, Rosenkreuz-bevægelsen samt traditionen med at skjule koder og budskaber i teksterne. Søren Hauge er magister i filosofi og har skrevet adskillige værker om bl.a. spiritualitet og teosofi.

Eneste anden fagbog på dansk om emnet er den nyudkomne Ekspedition Shakespeare (2010/39), men emnet er righoldigt beskrevet i engelsk faglitteratur.

Fængende, velargumenteret og meget grundig bog, som argumenterer med afsæt i renæssancens hermetiske livsforståelse, at ophavet til Shakespeares værker er en kreds af intellektuelle med Francis Bacon i spidsen.


Kristeligt dagblad

d. 4. nov. 2010

af

af

Claus Grymer

d. 4. nov. 2010



Informationer og udgaver