Bøger / skønlitteratur / digte

Shakespeare om kærlighed


Beskrivelse


Et udvalg af Shakespeares lyriske og dramatiske tekster om kærligheden fra sonetterne over komediernes erotiske forviklinger til tragediernes kærlighedsscener.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2001

af

af

Kent Skov

d. 1. feb. 2001

Der er gang i kærlighedsantologierne her op til foråret! Just udkommet er bl.a. også en dansk digtantologi på samme forlag med titlen Til min elskede. Samtidig udgiver samme forlag en "Shakespeares bedste" et lille udvalg om kærlighed i digte og tekstuddrag. Udvalget er sammensat af en række sonetter - 28 i alt i Østerbergs klassiske oversættelse fra 1944 - godt nok. Mindre godt fungerer de løsrevne citater fra skuespillene - de virker præcis som det de er - løsrevne afsnit fra sammenhængen i de geniale og komplicerede skuespil, hvor kærligheden er en om end altid nærværende del af det samlede skæbnedrama. Der er selvfølgelig citater fra alle de store: Romeo og Julie, En Skærsommernatsdrøm, Hamlet, Othello, men også fra de mindre kendte. Dramaoversættelserne er fra Samlede skuespil fra 1975-78. Anvendeligheden går mest i retning af det kuriøse et gaveobjekt fra eller til dannede - men kan også tænkes anvendt som inspiration til taler. Kort forord og et lille forklarende noteafsnit om de enkelte skuespil.


Weekendavisen

d. 2. mar. 2001

af

af

Liselotte Wiemer

d. 2. mar. 2001



Informationer og udgaver