Bøger / faglitteratur

Shamanistisk healing


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 10. aug. 2005

Naturfolk over hele kloden havde/har shamaner, som helbreder og opretholder sundhed og balance. I traditionel vesterlandsk forstand betragtes sundhed generelt som ens funktionelle tilstand. Man bringer folk hen til det punkt, hvor de er i stand til at fungere i samfundet igen. En shamanistisk healing er meget mere end at genoprette den fysiske og mentale funktionsevne. En healing omfatter både shamanen og personen i nød. Den omfatter ofte medlemmer af familien eller samfundet i en dynamisk proces med fysisk, mental og spirituel renselse, frigørelse og reintegration. Som shamanistisk healer må man være i stand til at træde ud af egen identitet og lade universel medicin flyde igennem sig. Bogen skildrer shamanistisk tankegang på en dyb og fascinerende måde til dels gennem forfatterens egen udvikling. Den videregiver en lang række øvelser og ritualer og slutter med en liste med etikker for shamanistisk healerpraksis. Der findes en del nyere litteratur om emnet. Flere med en videnskabelig tilgang. Det særlige ved nærværende er, at forfatteren er ud af shamanfamilie. Hun er født og opvokset i USA, men med rødder flere generationer tilbage hos samerne, hvor bedstefaderen praktiserede shamanisme. Bogen vil blive efterspurgt af og udlånt til de mange spirituelt søgende, der opsøger shamaner - og biblioteker.



Informationer og udgaver