Film / fiktion / tv-serier

Shameless

Sæson 2, disc 1


Beskrivelse


Frank Gallagher er alenefar til seks børn, men synes det er sjovere at drikke sig fuld end at passe dem. De passer derfor sig selv, med alt hvad det indebærer af problemer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2013

af

af

Joan Bak

d. 21. okt. 2013

Serien henvender sig til dem, der holder af nyskabende, uforudsigelige film, med meget af drive, snak og punchlines. Er ikke for sarte sjæle, da der drikkes, tages stoffer, dyrkes sex og kæmpes til den store guldmedalje. Skal måske formidles lidt i udlånet, men burde ikke være nødvendigt med den spændende forside på coveret. Kan ses fra 15 år.

Familien Gallagher er hovedpersonen i denne serie. Familien består af far Frank, som er alkoholiker og derfor bruger sin tid på at drikke og snyde pension til sig. Fiona på 21 år er det ældste barn, og hun sørger for at alle i familien (undtagen Frank) har det godt. Der er også Philip, Ian, Debbie, Carl og Liam. Alle undtagen Liam (som kun er 2 år) bidrager til husholdningen med diverse jobs. De bor i et belastet boligområde, hvor alle er sig selv nærmest. Børnene er meget forskellige, men de holder sammen i tykt og tyndt og lever hver især deres liv fuldt ud, med alt hvad det indebærer af problemer, når nu ikke der er en forælder i nærheden. På trods af seriens alvorlige emner, er det en realistisk, sjov, hjertevarm og tankevækkende serie, og selvom det er en amerikansk serie, ser man både nøgne mennesker og at der bliver røget cigaretter.

Serien er en amerikanisering af den engelske Shameless, fra 2004, der stadig vises. Ellers er Shameless helt igennem unik. Denne anmelder har i hvert fald aldrig set noget, der minder om det. Første sæson blev indspillet i 2011, og serien kører stadig.

Fuldstændig fantastisk serie, som bare skal købes!.