Musik / rock

Shimmer


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 21. sep. 2014

af

af

Espen Strunk

d. 21. sep. 2014

"Der føjes nye lag til produktionen - hør bare flot udfoldede Through Fire - her, hvor største mangelvare måske (og som det så ofte er tilfældet) er de egentlige store, mindeværdige sange. Hvor debuten havde tilnærmelsesvise ørehængere i for eksempel Please Pleaser og Sister of the Dark, er Shimmer i endnu mere udpræget grad end sin forgænger et stemningsfuldt, sonisk bagtæppe snarere end en stærk samling sange som sådan".


Lydtapet

d. 8. sep. 2014

af

af

Lukas Hagstrøm

d. 8. sep. 2014

"Jeg er fascineret af den videreudvikling Where Did Nora Go har gennemgået. Jeg vil mene, at vi ikke er meget mere end et par klassesange fra, at dette album er blandt årets suverænt bedste. For en sangerinde som Astrid Nora finder du ikke hver dag, og alt arbejdet med skæv tænkning og underlige instrumenter, er der et eller andet forunderligt over. For anden gang i træk et album, der beriger dig med en stærk lytteroplevelse".


Politiken

d. 20. okt. 2014

af

af

Kim Skotte

d. 20. okt. 2014

"Nu er hun rykket videre til hæderkronede Rough Trade, hvor 'Shimmer' som forgængeren er produceret af Henrik Marstal og Kasper Rasmussen. De tre dyrker et alvorligt og kunstnerisk eksperimenterende udtryk, som forløses melodisk tilgængeligt og iscenesættes dramatisk med bred instrumental palet. Dramatisk er også de noget højtravende tekster, 'Beating Drum' og den ramte nerve på 'The Cord'. En dansk dramadronning er ved at vokse til et format, der kan legitimere de store armbevægelser".


Information

d. 29. sep. 2014

af

af

Anna Ullman

d. 29. sep. 2014

"Hovedrollen i dramaet har Astrid Noras teknisk raffinerede vokal, der i vid udstrækning trækker ordene ud, så de hele tiden ligger en smule bagud på takten. Det er en smagssag, men i mine ører overforbruges det stilgreb, så rejsen igennem albummets tretten numre bliver en kende ensformig og overornamenteret. I modsætning til debuten trækker Shimmer sig indad uden rigtig at levere den emotionelle forløsning, som den kraftige stemningsmætning stiller i udsigt. Og med undtagelse af det tæskende beat på »Beating Drum« savnes der åbenlyse hooks til at lirke fortællingerne op".