Siamesisk

Titlen på denne intense lille roman af den norske forfatter Stig Sæterbakken (f. 1966), refererer til bogens hovedpersoner Erna og Edwin Mortens, som efter et langt livs ægteskab stadig lever i et symbiotisk forhold, der nu mere handler om magt, afmagt og foragt, end om de følelser som måske engang bandt dem sammnen. Historien fortælles af de to gamle på skift i en slags kværnende monologer, der aldrig bliver til samtale, men består af brudstykker af erindringer i en udsigtsløs venten på mørket og ophøret forude. "Hovedet er et sted for eftertanke, men også for en hel række plager. Det er en mørk hule fuld af ord, det rene helvede", som det formuleres af den blinde og senile Edwin, siddende i sin gyngestol på lejlighedens toilet. Desto stærkere fokuseres der på kroppens rent biologiske funktioner og accelererende forfald i en pågående og krads realisme, der går tæt på tabuer, men undertiden også kammer over i en sort og absurd humor som hentet ud af en scene hos Samuel Beckett. Med sit insisterende sortsyn, der ikke giver køb på eller går på kompromis, er det ikke just behagelg læsning. Romanen provokerer og udfordrer sin læser, men gør det på en moralsk og kunstnerisk kvalificeret måde i kraft af sin sproglige præcision og intense stemmeføring hen over absurditeten og tomheden. Romanen er første del af en trilogi hvis øvige bind også er planlagt til udgivelse på dansk.

Læs hele vurderingen