Bøger / faglitteratur

Sicilianerne forklaret for turister


Beskrivelse


Forskellige karakteristika ved sicilianere, såsom gavmildhed, allergi overfor regler og ligegyldighed overfor offentlige og kollektive anliggender, samt deres overflod af religiøse ritualer og skikke. Derudover anekdoter fra hverdagslivet og Siciliens historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2016

af

af

Erik Elkjær Koch

d. 15. aug. 2016

Indblik i den sicilianske folkesjæl for Italiensrejsende og andre med interesse i kultur og etnologi.

Bogens forfatter er selv sicilianer og har tidligere skrevet om den italienske mafia. Bogen er todelt. Første del gennemgår forskellige karakteristika ved sicilianere, såsom gavmildhed, upålidelighed, allergi overfor regler og ligegyldighed overfor offentlige og kollektive anliggender, dovenskab i andres tjeneste og arbejdsomhed i private interesser, manglende tro på andet end skæbnen, men overflod af religiøse ritualer og skikke. Anden del fortsætter i samme spor, men her er alle afsnit tidligere udgivet, bl.a. i avisen "la Repubblica", hvor Augusto Cavadi er skribent. Udover forfatterens karakteristik af sicilianerne, byder bogen også på mange detaljer og anekdoter fra hverdagslivet og øens historie. Sidste afsnit i bogen er skrevet af forfatteren Natalia Milazzo.

Velskrevet og interessant fremstilling, der giver et indblik i den brede sicilianske befolkning, som den opleves indefra og udefra, og uden særligt fokus på mafiaen. De mange eksempler og anekdoter gør bogen let tilgængelig.

Af samme forfatter er på dansk også udkommet Mafiaen forklaret for turister (2016). Der er ikke nyere udgivelser på dansk, der på samme måde fokuserer på den sicilianske befolkning, selvom man selvfølgelig vil kunne finde kortere beskrivelser i forskellige rejseguides.



Informationer og udgaver