Efter udgivelsen af Michael Strunges samlede digte, (Samlede Strunge, 1995, 7. opl. 97/13)), måtte turen også komme til hans prosa, og den foreligger nu i et stort, repræsentativt udvalg ved Anne-Marie Mai. Udvalget rummer eksempler på MS's litterære kritik, artikler og samtaler samt kortprosa, og afsluttes med en række af de rejseessays, fortrinsvis fra London og Berlin, som blev det sidste han nåede at offentliggøre. Udover den dokumentariske værdi teksterne har til belysning af 80'ernes litterære klima, er det især MS's anmeldelser af tiårets nye kunstneriske udtryk, (poesi og musik), der stadig kan stå distancen. Dette kommer især til udtryk i de tidligste artikler i Sidegaden fra 1981, bl.a. den begejstrede, men ikke ukritiske analyse af Søren Ulrik Thomsens debutsamling, og det veloplagte portræt af den litterære faderskikkelse frem for nogen: Arthur Rimbaud. I disse tekster er MS generationens talerør i opgøret med knækprosaen og socialrealismen, men læst kronologisk kan man også iagttage hans tiltagende ubehag ved at blive tildelt rollen som 80'er-generationens ideolog. Teksterne bekræfter at det kunstnerisk er MS's poesi som har fremtiden for sig, men bogen føjer aspekter til et centralt forfatterskab og kaster lys tilbage over et vigtigt tiår i dansk poesi.