Fortælleren, husets troskyldige og måske upålidelige beboer, forstyrres af gæstens ankomst. Hvem er denne gæst, der vender op og ned på fortællerens liv og vaner og måske vækker en nysgerrighed omkring, hvad livet også kan bestå af? Bliv forført af denne billedskabende fortælling for læsere af eventyrlige og let absurde historier.
Fortællerens smil tiltrækker mænd, trods hendes udsagn: "Jeg kan med min bedste vilje ikke huske nogensinde at have smilet". Læseren trækkes hele tiden rundt ved næsen og må prøve at hitte rede i, hvad der er virkelighed, mens gæsten invaderer fortællerens liv og flytter ind i husets niende værelse. "Siden gæstens ankomst har jeg igen og igen glemt, hvem jeg var, og hvem jeg er, og hvor jeg hører til". Ariane Koch skriver tekster indenfor dramatik og performance. Dette er hendes skønlitterære debut, som har vundet flere priser. Den er nr. #25 i forlaget Korridors "Novella"-serie.
Bogen er svær at glemme; som en af linjerne: "Jeg rejser, men kommer ikke væk, tænker jeg". Ligeledes vender tankerne hos læseren tilbage om, hvad der egentlig er på spil i teksten. En provokerende demonstration af menneskets iboende ensomhed, der viser os som fæstningsværker, der flygter fra konfronterende relationer.
De allegoriske træk sammenlignes med både Kafka, Villy Sørensen og Peter Seeberg, og ligeledes er Matias Faldbakken og Thomas Bernhard bud på forfattere, der kritiserer vestlig civilisation gennem absurditeter.