I 1970 rejser Sidsel, Michael og deres lille datter fra en lidt udsigtsløs tilværelse i København til Brasilien, hvor de slår sig ned i Sao Paulo. Michael vil ernære sig som maler og Sidselhar et halvt løfte om et job som reklametegner, men der er ikke noget job til hende. De lever spartansk, isoleret, uden at kunne sproget, af de medbragte penge fra hussalget hjemme. Sidsel fåruventet et job, der indebærer fotomodelopgaver, og indleder et forhold til en fotograf. Michael er imens hjemmegående, den der tager sig af barnet, lidt i opløsning. -Fortælleteknisk er bogendisponeret i 3. person, med Sidseis tilbageskuende tanker til barndom og ungdom, hvor belastende seksuelle oplevelser med mænd anes. Det ender galt med Sidsel, hun skydes af en rivalinde. Forf.forholder sig mærkeligt lidenskabsløst og uengageret til sin heltinde, som om hun er lidt ligeglad med hende og overlader hende til læserens velvilje. Det er derfor svært at fatte interesse forSidseis skæbne. Byen Sao Paulo meddens vrimlende foretagsomhed er derimod beskrevet med større glød og varme og erindrer om forf. og Peter Poulsens Papmache, 1981 om deres ophold i Brasilien. -Målgruppen må være læsere til forfs. tidl.: Døtre og elskerinder, 1984, Søstre og brødre, 1984, Hjerterfri, 1986.