Hjertevarm feel-good fortælling om to hundeluftende pensionister der møder hinanden i en park i London og indleder et venskab der forandrer begges liv.
Dave og Fern er begge pensionister der får den daglige motion ved at lufte deres hunde i Londons parker. De kommer fra forskellige sociale lag, han har en schæfer, hun en skødehund, men alligevel fatter de hurtigt sympati for hinanden og indleder et, for dem begge, livsforandrende venskab. Igennem 23 gåture kommer de langsomt tættere på hinandens livshistorier, forskelligheder og ikke mindst fortielser.
Det er en dejlig fortælling om to pensionisters møde for enden af hver deres hundesnor. Historien er fortalt hjertevarmt og vedkommende. Det er en fortælling om det at blive gammel og hvordan man skal håndtere sit livs baggage når man indleder nye relationer. Den handler og kærlighed og venskab og hvordan sociale lag og forskelligheder udviskes, når man tager sig tiden til at lære sine medmennesker ordentligt at kende.
Filmen deler målgruppe med de mange der holder af fx Mike Leigh, og Ken Loachs engelske socialrealistiske fortællinger, hvor den lille mand blot er en brik i et umyndiggørende engelske socialsystem, men hvor man (næsten) altid kan øjne solstråler for enden af betonblokkene.