Bøger / faglitteratur / kostvejledninger

Sig mig hvad du spiser -


Beskrivelse


Uanset om man plages af humørsvingninger eller har alvorlige psykiske problemer, er der en mulighed for at få hjælp gennem kostændringer. Viden om kostens indflydelse er et godt redskab til at kunne styre sin psykiske balance.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2000

af

af

Birgitte Bornæs

d. 26. maj 2000

Jonna Deibjerg har arbejdet i over 25 år som diætrådgiver og har bl.a. været formand for Astma-Allergiforbundets diætudvalg. Hun har skrevet flere bøger om sammenhængen: allergi – sygdom – diæt, senest Urolige unger og skrantende børn, 1996. I denne nye titel er emnet også allergi/intolerans overfor madvarer og tilsætningsstoffer samt blodsukkerfald, men vinklen er kostens indvirkning på psykiske problemer lige fra nedtrykthed og aggressivitet, DAMP og epilepsi til diagnostiseret skizofreni. Gennem sit arbejde har hun oplevet i praksis hvad (udenlandske) forskere har påvist i deres forskning. Disse forskningsprojekter citeres i bogen, som også indeholder cases, analyser af psykiske tilstande, årsagsanalyser m.h.t. kosten og forslag til kostændringer p.g.a. allergi og intolerance, forslag til forsøgsdiæter og en lille samling opskrifter og tips om erstatningsmadvarer. Bogen er velskrevet og velargumenteret, og er et meget overbevisende indlæg om et emne, hvor det kan være svært for den enkelte at trænge igennem i det professionelle system.


Sygeplejersken

Årg. 101, nr. 26 (2001)

af

af

Lotte Norris Grue-Sørensen

Årg. 101, nr. 26 (2001)