Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sigøjner Dan


Beskrivelse


Dan er et rumænsk børnehjemsbarn, som er kommet til Danmark. På sprogskolen møder Dan elever og lærere, som gør livet svært for ham. Men han møder også læreren Peter, som ikke kun hjælper ham med det danske sprog men også med livet som nydansker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 16. aug. 2011

Sigøjner Dan er en letlæst bog skrevet for unge læsere med læsevanskeligheder eller unge læsere, som ikke er helt sikre i det danske sprog. Historien er fortalt overvejende gennem replikker i et ungdommeligt sprog, som er forholdsvist letlæst. Men da det er en ungdomsbog, indeholder den også ungdommelige ord, som ikke er helt lette at læse, men som sprogligt rammer målgruppens univers. Letlæste ungdomsbøger er en mangelvare på bibliotekerne, så det er altid rart med nye titler. Her har vi desuden at gøre med en bog med problematikker, som nydanskere kan identificere sig med.

I bogen følger vi den unge mand Dan, som er kommet alene fra Rumænien til Danmark. Her møder han på sprogskolen læreren Peter, som får stor betydning for Dans sproglige udvikling og især for hans integration i landet. Sammen går de igennem problemer med arbejdsløshed, mobning og racisme. Men de kommer igennem problemerne, og bogen rundes af med en positiv slutning med gode fremtidsperspektiver for Dan. Det er en forholdsvis letlæst bog for unge, som kan give svage unge læsere en god læseoplevelse og en følelse af at læse en bog med mening.

Målgruppen vil også finde gode læseoplevelser i forfatterens bøger: Bøllevinger, 2009 og Drengerøve, 2005.

Letlæst ungdomsbog, som kan give unge læsere en god læseoplevelse.