Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Sigurds historier om Spidsnæserne


Beskrivelse


Billedbog. Historien om Spidsnæserne i cirkus: I billedbogen skal Benny og Olga i cirkus. Men cirkusdirektøren har fået hikke og kan ikke gennemføre forestillingen. Så tager børnene over, og det kommer der en anderledes forestilling ud af.
Billedbog. Historien om Spidsnæserne på skattejagt: Billedbog om de to børn, Benny og Olga. De har fundet et skattekort, og nu vil de lede efter skatten. Da de finder stedet, begynder de at grave. Men er der en skat?
Billedbog. Historien om Spidsnæserne i Fjolleby: I billedbogen tager Benny og Olga til Fjolleby. Her er alt fjollet. En hest står og læser, en læse-hest, en hane kommer med vand, en vand-hane osv.
Billedbog. Historien om Spidsnæsernes tur til månen: Billedbog om de to børn, Benny og Olga. Deres onkel Orla har lavet en rumraket, som de flyver til månen i. Men de har svært ved at forstå månemændenes sprog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2009

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 28. sep. 2009

For billedbogslæsere fra 3-5 år.

I 2003 udkom fire billedbøger om Spidsnæserne, som er kendt fra "Sigurds Bjørnetime" på DR. De fire billedbøger genudsendes nu i dette samlebind med alle fire historier i ét bind (84 sider). Bøgerne er blevet en tand større i format, hvilket har gjort de flimrende tegninger godt. Men ellers er bøgerne de samme. I Spidsnæserne i Fjolleby leges der med ordenes betydning og i Spidsnæserne på skattejagt skal børnene gætte med, mens historierne om Spidsnæserne i cirkus og Spidsnæsernes tur til månen bare er et par underholdende historier om børnene Benny og Olga og deres skøre oplevelser. Som nævnt er illustrationerne de samme, som i de oprindelige bøger: Næsten surrealistiske og overdrevne og holdt i stærke, næsten grelle farver. Rammerne omkring billederne brydes ustandselig af bevægelser, så der skabes dynamik. Teksterne er velskrevne, dialogrige og holdt i et frisk sprog.

Spidsnæserne ligner ikke så mange andre billedbøger. De rummer god og tryg fantasifuld underholdning for målgruppen på 3 til 5 år.

Samlebind med fire billedbøger fra 2003 om Spidsnæserne. Bøgerne er i den nye billedbog kommet op i et større format, som gør de livlige illustrationer godt. Men ellers er historierne fuldstændig de samme som i de oprindelige billedbøger. Til supplering af de efterhånden slidte Spidsnæse-billedbøger.