Bøger / skønlitteratur / spænding

Silas Corey : Zarkoff testamentet. Bind 1


Beskrivelse


Tegneserie. Detektiven Silas Corey hyres til at finde arvingen til et korrupt forretningsimperium. Jagten tager ham dybt ind i hjertet af Europa lige efter 1. verdenskrig. Fascismen lurer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2018

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 18. jan. 2018

Spioner, detektiver,spirende fascisme og lidt romantik mødes i et tegneseriemysterie fra tiden lige efter første verdenskrig. Silas Corey er på sagen. For unge og voksne.

Tredje og fjerde del af serien om privatdetektiven Silas Corey fortæller ligesom de to første bind en selvstændig og komplet historie. Første verdenskrig er slut, og Europa er i trevler. Diverse grupperinger og fraktioner venter i kulisserne for at få deres del af magtkagen. Fascismen lurer. Corey hyres til at finde arvingen til et forretningsimperium, og jagten fører ham dybt ind i det kaotiske Europa.

Serien om Silas Corey er en yderst veloplagt blanding mellem Sherlock Holmes, James Bond og historisk drama. Plottet er herligt komplekst, og tekst og tegninger fortæller historien i et hæsblæsende tempo. Farvelægningen sætter stemningen og tilfører værket en duft af noir-krimi. Det ordrige drama krydres fermt med actionscener, og man blæser nærmest igennem de to bind. Serien er både meget klassisk og moderne på en og samme gang.

Forfatteren har begået en lang række tegneserier med udgangspunkt i europæisk historie i første halvdel af det 20. århundrede. Blandt dem tæller Stalins dødDer var engang i Frankrig. Bind 1 : Hr. Josephs imperium og Der var engang i Frankrig. Bind 1Forfatteren har begået en lang række tegneserier med udgangspunkt i europæisk historie i første halvdel af det 20. århundrede. Blandt dem tæller Stalins død og Der var engang i Frankrig. Bind 1.