Sildekammeraterne - og andre menneskehistorier egner sig for alle lånere der gerne vil læse en historie om Danmark og danskere. Bogen er letlæst, humoristisk og skrevet med et glimt i øjet.
Forfatteren, Kim Lykke Jensen, har i denne bog samlet en række historier om danskere der alle har noget på hjertet, og som alle har hver deres lille historie at fortælle. Med en varme og indlevelse fortæller forfatteren blandt andet om vinproduktion, byture og et liv som buschauffør. Alle historierne i bogen er skrevet i løbet af de sidste 10 år, og er ikke redigeret inden udgivelsen, hvilket dog ikke berører selve indholdet. Selve udgivelsen er i paperback kvalitet, og teksten er underbygget af flere fotos, alle i sort/hvid.
Forfatteren har før udgivet op til flere bøger, der alle beskriver forhold i Danmark, samt danskerne. Se bl.a.: Hornslet i gamle billeder, fra 2010, eller Danmarks vandtårne, fra 2009, som er forfatterens to nyeste udgivelser.
Denne samling af fortællinger for og om danskere beskriver et lunt og hyggeligt folkefærd. Dette er dog ikke nogen banebrydende ny udgivelse, og bør derfor købes med forsigtighed.