Bøger / skønlitteratur til børn

Silles kæledyr


Beskrivelse


Billedbog. Sille ønsker sig et kæledyr, men det er svært at bestemme sig for, hvilket et det skal være. Men heldigvis ved mor og far lige præcis hvilket kæledyr, der passer til Sille.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2012

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 10. okt. 2012

En ny billedbog om Sille, der denne gang ønsker sig et kæledyr. Farvestrålende forside af Sille ude på marken omgivet af mange forskellige mulige og umulige kæledyr. Bagsidetekst fortæller fint om indhold. Egnet til oplæsning for de 4-6-årige.

Denne svenske billedbogsserie fortsætter stilen fra de to foregående titler Sille hilser, 2011 og Sille læser, 2011 med humor og skæve illustrationer. Historien tager udgangspunkt i mange børns ønske om et kæledyr, men er illustreret med karikerede og tegneserieagtige illustrationer med en sort kraftig streg og klare farver. Historien er måske lidt tynd og springende i det og bæres klart af de humørfyldte og skæve illustrationer. Sille ønsker sig et kæledyr, og far spørger hvilket, og det må Sille så lige finde ud af. Hun tager rundt i nabolaget og undersøger mulige kæledyr, alt fra en fritte til en ko til det lidt mere gængse som en hund eller kat. Men i sidste ende ved mor og far bedst, hvilket dyr Sille ønsker sig. Futte, en sød lille kanin.

Til sammenligning er der Alberte Windings billedbogsserie for de 2-5-årige om Betty, der også handler om hverdagen og familielivets genvordigheder.

Billedbogen om Sille fortæller om hverdagsagtige ting i børnehøjde med en skæv og karikeret streg og i en kort fortalt tekst.



Informationer og udgaver