Bogen henvender sig til filosofisk interesserede læsere af klassikere.
Camus (1913-60) er en af de helt store inden for fransk eksistentialisme på linje med Sartre. Sisyfosmyten er et hovedværk i Camus nobelprisbelønnede forfatterskab. Bogen er et tidligt filosofisk essay (1942) som blev uddybet og nuanceret i flere af hans senere skønlitterære værker. Essayets erklærede emne er at beskæftige sig med selvmordet som filosofiens væsentligste problem. Men fortrinsvis kredser bogen om det absurde. At der ikke er en mening med livet, accepten at det er sådan og overvejelser om hvad det indebærer, fx hvad angår moral. Hertil bruger Camus dels filosoffer som Nietzsche, Kierkegaard og Husserl, dels forfattere som Dostojevskij, Kafka og Sjestov og deres værker. Camus bruger disse som eksempler til at forklare sine pointer. Bogen er forståelig, men for fuldt udbytte er det nødvendigt at kende de nævnte forfattere.
Jeg ikke ikke indholdsmæssigt kunne se nogen forskel til 5. udgaven, 3. oplag (2004). Bogen er af samme art som klassiske værker af Sartre, Merleau-Ponty og Kierkegaard, omend Camus' skrivestil er mere tilgængelig end disse.
Uomgængelig filosofisk klassiker som introducerer det absurde som livsvilkår, og giver en forståelse for den franske eksistentialisme.