Det er forunderligt, at et dystert tema som voldtægt kan fortælles så fængende og bevidstgørende. Ingen kan efter at have læst bogen, som foregår på Mauritius, være i tvivl om hvilket forfærdeligt et overgreb det er, og hvilket had, der ligger bag. Den magiske fortæller er dommer Iqbal, der "troede han var en kvinde"! Han er ven til Sita og igennem ham får vi historien om den kvindepolitiske aktive og bevidste Sita, der blev voldtaget af sin svoger, men først "husker" det ca. 9 år efter, da Golfkrigen startede. Selve det forløb er nærmest thrilleragtig. Igennem Sitas historie fortælles også om slægtens historie, fokuseret på kvinderne, og om hverdagen i et multikulturelt samfund, om afmagt, politisk undertrykkelse og kampen imod de barske vilkår. Det bliver en helende og klog bog især pga. fortællerens fantastiske greb om stoffet. Historien bliver til en ur-historie om overgreb, og den kalder på de indre ressourcer i ethvert menneske. Navnene er hentet fra det indiske epos Ramayana. På samme niveau som André Brink og Ben Okri. Forf. er f. i Sydafrika, men bor på Mauritius, og har skrevet flere romaner. Denne har velfortjent fået Commonwealths litteraturpris for Afrika.