Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Siv får et føl

Del af Puk og Siv

Beskrivelse


Sivs veninde hedder Puk, og hun bor på en bondegård. Der har de lige fået to nye føl, og Siv har taget sin mor med på besøg på gården. Mon mor forstår, hvor meget Siv ønsker sig sin egen hest?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2015

af

af

Jesper Holtoug

d. 12. jan. 2015

Puk er taget med sin mor ud på en gård for at se et lille føl. Der er ikke noget, Puk ønsker sig mere end at få sit eget føl. Mon mor går med til det? Til den første læsning - især de 5-6-årige.

Bogen her er en serie i serien "Lydret Dingo Mini", som er de aller letteste bøger i forlagets Dingo-serie. Meget lettere kan det ikke gøres - let-tallet er 7. Flot trykt, mange illustrationer og kraftige farver. Selve teksten består udelukkende af én-stavelsesord og kun et enkelt ord har flere end 3 bogstaver. Forfatteren kendes for mange andre letlæsningsbøger, blandt andet Dingo-serierne om Mi og Mo og Sif og Søs.

Det er nok ikke muligt, at skrive en historie, som giver meget mere mening end denne, når sproget, skal holdes på så enkelt et niveau som let-tallet 7 angiver. De meget enkle, lydrette ord og de mange gentagelser er nødvendige i den første læsning - men historier med overraskelser giver det meget sjældent mulighed for. Småfolket vil kunne lide den lille fortælling - især hvis de samtidig har en svaghed for heste.

Der findes masser af ligeså lette, lydrette bøger, fx Fauerholdts øvrige bøger i serien, selvfølgelig især de andre om Siv og Puk - men også hendes bøger om Mik og Ras og Tor har samme stemning og lethed.