Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Siv og flyet

Del 11 af Siv-serien

Beskrivelse


Siv og Robin har kun lidt mel og ris tilbage. De ser et fly over øen. Men har flyet set dem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2008

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 22. aug. 2008

Disse er de sidste to bøger af tolv i letlæsningsserien Siv-serien for begynderlæserne i 1. klasse (fra 6 år).

Robinsonaden om Siv skal afsluttes. Selv om Siv har fået flere nye venner og haft mange spændende oplevelser, vil hun gerne hjem til sin mor. I Siv og flyet finder Siv og Robin deres sidste mel og ris på skibet, så de er tæt på at sulte. De ser et fly, og Robin sender en nødraket op. Men har flyet set dem? I Siv vender hjem kommer to mænd sejlende for at hente Siv og Robin. Hun har svært ved at beslutte, hvad hun skal tage med hjem. Hvad med aben og papegøjen? Den enkle historie er bygget godt op, og illustrationerne understøtter og udvider teksten fornemt. Selvom bøgerne er en del af en serie, kan læseren godt sætte sig ind i handlingen, da der kort henvises til tidligere bøger.

Bøgerne ligner i sværhedsgrad og layout de første bøger i serien.

De to sidste bøger i en robinsonade for begynderlæserne. Alt ender, som det skal, men der er alligevel tilstrækkelig spænding til det sidste. Fin afslutning på en god serie, som kan danne grobund for læserens fantasi.