Bøger / faglitteratur

Skab synlige resultater med din stemme & dit kropssprog


Beskrivelse


Håndbog i nonverbal kommunikation der, med udgangspunkt i den nonverbale strategi- og metodemodel, gennemgår teknikker til stemme- og kropssprog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2012

af

af

Jytte Bræmer

d. 5. sep. 2012

Bogen er tænkt til alle, der i deres arbejde skal formidle til større forsamlinger.

Forfatteren, der er operasanger, driver sit eget firma, som tilbyder kurser, foredrag og individuel vejledning i at blive bedre til at performe for større forsamlinger. Det drejer sig om at være bevidst om og at arbejde med kropssprog og stemmeføring, den nonverbale kommunikation. Hun arbejder ud fra et koncept, hun betegner som "Kompasset", som er et værktøj, hvor man gennem øvelser og spørgsmål ledes gennem fokus på vejrtrækning, kropsholdning, stemmeføring, stemmestyrke, øjenkontakt mv. Man får gennem en række tjeklister og øvelser nogle tips til selv at træne egen kommunikation og fremtoning. Bogen er meget kort, og går ikke i dybden med noget, så den fremstår som lidt overfladisk. Igennem bogen er der en lang række cases, hvor kunder fortæller om, hvad hendes kurser og individuelle coaching har betydet for deres professionelle performance. De har en karakter og omfang, så bogen samlet set næsten fremstår som en udvidet salgsreklame for forfatterens eget firma.

Forfatteren har sammen med en kollega tidligere udgivet Gennemslagskraft & nonverbal kommunikation, 2010, som går langt mere i dybden end denne lidt opsummerende bog. Jesper Klit har også udgivet et langt bedre bud på emnet i Personlig gennemslagskraft : syv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører, 2.udg., 2012.

En kort og summarisk bog med gode råd til at få mere gennemslagskraft som formidler i større forsamlinger.