En letlæst bog om sorg og det at miste et nærtstående familiemedlem. Bogen henvender sig primært til børn fra 9-12 år (3.-6. klasse), som er i gang med en sorgproces i forbindelse med en livstruende sygdom om fx kræft. Hvis skolen har en sorgkasse vil bogen være et oplagt emne hertil.
Oscar fortæller om sine oplevelser og tanker i forbindelse med sin mors kræftsygdom, hendes død og tiden bagefter. På en absolut nøgtern måde og uden for meget føleri fortæller Oscar om sin oplevelse af sygdomsforløbet, hvor moren ryger ud og ind af sygehuset. Om fraværet af faren, som må være hos moren, om håb og til sidst den vanskelige erkendelse af morens død. Oscar finder trøst i nogle papirsentenser, som han finder i en skaderede. Han sætter dem sammen til et brev, som han forestiller sig er til ham fra moren. For at lillebroren, Asger ikke skal blive ked af det, skriver han også hans navn på. De 11 korte kapitler er fornemt illustreret, så stemningen hele tiden antydes. Sproget er enkelt og dialogfyldt (lix 18). Forfatteren har skrevet bogen på grundlag af sine egne og to døtres oplevelser i forbindelse med sin kones kræftforløb og død.
Der findes andre bøger om sorg for målgruppen, fx Den dag min mor fik kræft., 2013 og Du må ikke dø, mor, 2007, som begge er for samme målgruppe.
En vigtig bog til sorgbearbejdelse for børn fra 9 år. Netop fordi bogen så enkelt og uden omsvøb fortæller om sorg og angst, virker den så stærkt. Det er en bog, som man ikke lige glemmer.