Bøger / skønlitteratur / roman

Skammens tid


Beskrivelse


Kortroman. I et intenst drama sætter en kvinde sin broder, en tidligere kulturminister, stævne: "Vi lever i skammens tid", siger hun, alt imens hun konfronterer ham med både hændelser fra fortiden og en illegal flygtning!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juli 2012

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 6. juli 2012

Kortromanen Skammens tid henvender sig både til drama-interesserede læsere, og til dem, der vil have et intenst, skarpt og kortfattet samfundskritisk kammerspil. I biblioteks sammenhæng skal der gøres en del i forhold til formidlingen, da kortromanen ikke syner af meget med sine blot 41 sider og sit anonyme cover.

En kvinde ankommer til en stor villa. Hun vil gøre sin broder, en tidligere kulturminister, stævne, på den aften hvor broderen skal hyldes af sit parti. Med sig har hun en illegal flygtning, som hun beder sin bror om at "gemme" for myndighederne. Bag den på overfladen meget spændende fortælling, gemmer der sig en skarp kritik af det danske samfund og mere specifikt af de danske politikere. Oprindeligt er kortromanen skrevet som skuespil, og det bærer formen også præg af: Dialogen er skarp, lokationen enkel og karaktererne få. Forfatteren Kaj Himmelstrup serverer levende og troværdig dialog, som gør, at vi både kommer ind under huden på karaktererne og plottet.

På forfatterens hjemmeside kam man læse Skammens tid som skuespil: http://kajhimmelstrup.dk/skammen.html. Den alsidige forfatter/dramatiker Kaj Himmelstrup har derudover udgivet et utal af værker - både skuespil, digte, sange, børnebøger og romaner - hvor man i bibliotekssammenhæng kan opsøge bl.a. Fire grinebiderspil, Verden bliver til og To sonetkranse.

Effektivt kammerspil i kortromans form, som fortjener en plads på de fleste større folkebiblioteker.