Bøger / faglitteratur / biografier

Skandinavisk racerelite : Ole, Reine & Ronnie


Beskrivelse


Om tre racerkørere Ole Vejlund, Reine Wisell og Ronnie Peterson og formelkørsel i 1960'erne og 1970'erne samt beskrivelse af banerne, konkurrenterne, formelbilerne, resultaterne, klasserne og løbene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2012

af

af

Henrik H Pedersen

d. 3. okt. 2012

Til voksne motorsportsentusiaster og interesserede i klassiske formel biler og racerløb fra 1960'erne og 1970'erne. Kan desuden formidles til læsere af bøger om racerkørere og bogen De tre racermusketerer, 2007, fra samme forlag.

Bogen er en selvstændig efterfølger til De tre racermusketerer, 2007 og ligeledes af Carsten Frimodt. Nærværende bog følger tråden op med fokus på tre skandinaver som i sluttresserne og i 1970'erne kørte i formelklasserne og det ypperste formel 1. Så her er ret beset tale om tre biografier i en bog som portrætterer danske Ole Vejlund og svenskerne Reine Wisell og især legendarisk Ronnie Petterson. Man følger kørernes opvækst og karriere nogenlunde kronologisk og afvekslende og desuden med mange fotos. Samtidig får man et grundigt indblik i livet som racerkører i et periode, hvor det var dødsensfarligt med op til 100 dræbte om året. Der er også detaljerede kapitler om de enkelte formelbiler, racerbanerne og konkurrenterne.

I form og layout minder bogen om De tre racermusketerer, 2007. Indholdsmæssigt er nærværende bog dog enestående, og der findes ikke noget tilsvarende samlet materiale i bogform.

Er læseren interesseret i bilsportshistorie og formelklasserne, herunder med en skandinavisk vinkel, er bogen virkelig et must. Sammenlagt velskrevet, grundig og fint formidlet, også med hensyn til layout.