Spil / computerspil

Skater XL


Beskrivelse


Skateboardspil. Så skal der skates. Styr din skater gennem ikoniske skateområder i Californien og ned af vilde ramper. Du tager kontrollen over skaterens fødder, og snart laver du vilde tricks.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juli 2020

af

af

Martin Jørgensen

d. 17. juli 2020

Hop på dit skateboard og tril ud på banen for at lave tricks. Du styrer med dine tommelfingre og kun fantasien sætter grænser for dig. For spilinteresserede skatere.

Der skal køres skateboard. Når man starter spillet, vælger man sin karakter og efter en ganske kort introduktion er man i gang. I spillet findes ingen point eller forudbestemte tricks. Man starter på en af fem områder og kører rundt og laver tricks. Områderne spænder fra det urbane med trapper og kanter der kan grindes, til enorme ramper, der giver mulighed for vilde og høje tricks, og er til dels modelleret efter ikoniske skateområder i Californien. Kontrollen over skateren og boardet er lidt speciel, da controllerens to thumbsticks fungerer som henholdsvis højre og venstre fod. Kombinationen af bevægelser bestemmer de tricks man udfører. Missionen er helt simpelt at lave fede tricks, kombinationer og køre gode lines.

Denne anmelder oplevede en del børnesygdomme ved spillet, men efter en opdatering, blev det en del bedre. Et forfriskende anderledes spil, der helt sikkert vil kunne underholde hardcore skatergamere. Dog også et spil der mangler den sidste finish, før det bliver den helt opslugende spiloplevelse.

Det noget ældre Skate 3Tony Hawk's pro skater 5 (Playstation 3) og Tony Hawk's pro skater 5 (Playstation 4) -serien er de helt klare konkurrenter på dette marked, men de har begge et mere actionpræget fokusDet noget ældre Skate 3 (Playstation 3) og (Playstation 4) -serien er de helt klare konkurrenter på dette marked, men de har begge et mere actionpræget fokus.