Til søfartsinteresserede.
Danmarks Titanic hed M/S Hans Hedtoft. På vej hjem efter sin første rejse fra Grønland stødte det splinternye skib 30. jan. 1959 i hylende storm på et isbjerg. Lækken viste sig fatal, og samtlige 95 ombord måtte inden skibet sank uden håb afvente døden i over 4 timer. Straks derefter begyndte slagsmålet om ansvarsfordelingen. Det havde ikke forinden skortet på protest mod de farlige vintersejladser, men alt var blevet fejet brutalt bort af grønlandsminister Johannes Kjærbøl, der havde gjort projektet med det nye skib til sin mærkesag. Heller ikke skibets konstruktion var optimal, ligesom den radar, der skulle have advaret mod isbjerge, var ude af funktion. Bogen fortæller om baggrunden, skibet, forliset og tiden der fulgte. Synsvinklen er primært de efterladtes og stilen oftest spændende journalistisk indlevet. Bogen kommer fint om sit emne, omend kompleksiteten fx mht. hvordan Kjærbøl slap for rigsretten og nettet af fortielser og studehandler i flugten fra ansvaret her giver fremstillingen et noget tørt præg. Oprørende er beretningerne fra interviews med de pårørende, der blev ladt i stikken, og især sidste afsnit om Grønlandsfonden, som i det store og hele snød dem for de millioner, som sympatien havde skaffet ved en stor indsamling. Ill. med samtidige fotos.
I de bedste hænder 2002, hvor indfaldsvinklen primært er ansvarsfordelingen.
En spændende bog for alle søfartsinteresserede om baggrunden og forløbet af Danmarks nok mest kendte skibskatastrofe.