Bøger / faglitteratur

Skibsbyggeri i Ærøskøbing : virksomheder og oplevelser på værftet i Ærøskøbing 1700-2014


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2014

af

af

Lars Ovesen

d. 16. sep. 2014

Egner sig for låneren der ønsker at læse om historien bag Ærøskøbing værft. Låneren der efterspørger generel værftshistorie bliver bestemt heller ikke skuffet, kan derudover også bruges af den opgaveskrivende.

Ærøskøbing værft fungerer i dag som en institution der udfører sociale og kulturelle opgaver, men historiens vingesus er bestemt ikke blevet glemt. Værftet blev grundlagt i 1875 som træskibsværft, men har siden ændret karakter og er netop i år 2014 blevet "relanceret" som socialøkonomisk oplevelsescenter, kaldet "Det gamle værft". Bogen tager dog udgangspunkt i skibsbyggeriet. Første kapitel beskriver det generelle skibsbyggeri i perioden 1700-1875, hvorefter det tager fart med oprettelse af værftet i 1875. Næste kapitel behandler perioden 1875-1927, med en afstikker til en mere fyldestgørende beskrivelse af bygningen af skibet "Syd Georgia". Herefter beskriver bogen perioden 1927-1936, der byder på damp samt en begyndende motorisering. Kapitel 4 behandler de travle år fra 1936-1959, og slutteligt beskrives perioden 1959 til i dag. Selve bogen er letlæst, og teksten er flydende og letforståelig. Bogen er udgivet i hardback kvalitet og indeholder en del fotomateriale samt en udførlig litteraturliste.

Med Danmarks forhistorie som søfartsnation er værfter samt skibsbyggeri ikke et ubeskrevet blad, for yderligere litteratur om emnet se: J. Ring-Andersens Skibsværft : træskibsbyggeri i Svendborg siden 1867 fra 2011.

Bestemt en spændende bog om et spændende emne, men jeg vil dog stadig mene, at bogen skal købes med en vis forsigtighed. Kan dog have meget stor lokalhistorisk interesse.


Fynske årbøger

2015

af

af

Nils Valdersdorf Jensen

2015