Film / fiktion til børn / animationsfilm

Skønheden & monsteret i Paris


Beskrivelse


Emile og Raoul kommer intetanende til at skabe et monster, sangfuglen Lucille skjuler monsteret, og opdager at bag det grusomme ydre, gemmer sig den skønneste musik. Nu må de arbejde samme for at redde monsteret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2012

af

af

Henriette Olesen

d. 13. aug. 2012

Denne skønne tegnefilm er for alle aldre fra ca. 4 år, den har både spænding, uhygge, romantik, humor og sange med parisisk stemning.

Emile er en stille genert biografoperatør. På jagt efter en lille ting til sin filmprojektor, får han skabt et monster. Monsteret hærger angiveligt Paris' gader, men bag det grusomme ydre, gemmer sig den skønneste musik. Sangfuglen Lucille skjuler monsteret, og Emile og hans ven Raoul indvilliger i at hjælpe ham mod den onde borgmester.

Det er skaberen af Arthur og minimoyserne Luc Besson, der står bag denne tegnefilm, og han kan sit kram. Den er sprudlende, sjov og fyldt med fantastisk musik, der giver en rigtig pariser-stemning. De få uhyggelige steder i filmen, bliver ikke alt for uhyggelige, og stemningen løftes hurtigt igen med humor.

Denne film vil underholde bredt. Det er en rigtig familiefilm, der kan fænge og fastholde alle i familien. Filmen er ikke bredt eksponeret, men skal nok finde vej til lånerne alligevel. En rigtig sød fortælling om, at man ikke skal dømme på udseendet.