Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skolen med magiske dyr på sporet - det grønne slim-brev


Beskrivelse


Ida har modtaget et mystisk brev, der er fyldt med slimpletter og dødningehoveder. Isbjørnen Malik er på sagen. Hvem er brevet fra? Krimi til begynderlæsere fra 7 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2021

af

af

Marion Tirsgaard

d. 17. dec. 2021

Ida har modtaget et mystisk brev, der er fyldt med slimpletter og dødningehoveder. Isbjørnen Malik er på sagen. Hvem er brevet fra? Krimi til begynderlæsere fra 7 år.

To bøger i en ny letlæst serie ""Skolen med de magiske dyr - på sporet", der bygger videre på det kendte univers fra serien "Skolen med magiske dyr". I denne serie opklarer isbjørnen Malik sammen med sine venner Ida og Benja og deres magiske dyr små mysterier. I "Det grønne slim-brev" har Ida fået et brev med dødningehoveder og slim, men hvem er brevet fra? I "Hjemmeskotyven" er skoleinspektørens grisehjemmesko forsvundet, men hvem har stjålet dem? Bøgerne har kort introduktion til serien samt en opgave bagerst, hvor man skal svare på spørgsmål fra historien ved at lede efter ord i en boks. Med illustrationer, korte sætninger, stor skrifttype og orddelinger. Kan læses uafhængigt af hinanden.

To flotte letlæsningsbøger, der kan bruges som optakt til den populære serie om "Skolen med de magiske dyr". Opsætningen og de korte sætninger gør bøgerne overskuelige for begynderlæserne. Orddelingerne synes dog lidt uden konsekvens og enkelte ord er forholdsvis svære, men som helhed er det en serie, der uden tvivl vil blive et hit blandt de børn, der lige har knækket læsekoden.

Minder i plot og sværhedsgrad om letlæste krimier som fx Skjulestedet i serien "De to mini detektiver" og Martin Widmarks serie "LasseMajas detektivbureau".