Skolens historie og udvikling på De dansk-vestindiske øer skrevet af en kreds af forskere med tilknytning til Dansk Vestindisk Selskab. En bog med kant mod emner som pædagogik og missionsvirksomhed i 1800-tallet og Danmark som kolonimagt. Forskningsbaseret, men kan læses af alle. Den kryptiske titel plus forsidebillede af en skoleruin tåler nok lidt supplerende formidling.
De ni forfattere kredser om emner som: Hvad var det egentlige formål med skolerne? At "civilisere" slaverne først gennem kristen mission (Brødremenigheden) for siden at undervise og på sigt undertrykke afrikansk kulturel egenart? At terpe og indlære praktisk kunnen? Indoktrinering af "danskhed"? Eller på (langt!) sigt forstås, at "frigøre" de sorte og forberede dem til et liv som frie? Det er skolen dels som et praktisk vanskeligt gennemførligt projekt, dels som kulturel smeltedigel med skiftende pædagogiske teorier i højsædet. Det er også kolonimagten Danmarks holdningsskift fra det let tilbagelænede til det mere engagerede i en multietnisk afkrog af riget. Bogen kommer således omkring, også om de hvide børn af embedsmænd, godsejere o.a. der modsat ofte blev sendt til Danmark for at uddanne sig.
Emnet er ikke beskrevet før, så bogen udfylder en lakune. Der kan henvises til klassikeren Vore gamle tropekolonier, 1966 og Dansk Vestindisk Selskab, www.dwis.dk/3d̲efault.htm.
Bog om skolens historie på de dansk-vestindiske øer, som Danmark besad i ommkring 250 år til 1917. Et bog, der kommer rigtig godt rundt om sit emne.