Bøger / faglitteratur til børn

Skorpion


Beskrivelse


Vidste du, at der har levet skorpioner på jorden i mere end 420 mio. år, og at der findes ca. 1500 forskellige slags skorpioner fordelt på alle kontinenter undtagen Antarktis? Det og meget mere bliver du klogere på i denne letlæste fagbog til børn fra 8 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2022

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 29. apr. 2022

Vidste du, at der har levet skorpioner på jorden i mere end 420 mio. år, og at der findes ca. 1500 forskellige slags skorpioner fordelt på alle kontinenter undtagen Antarktis? Det og meget mere bliver du klogere på i denne letlæste fagbog til børn fra 8 år.

Skorpioner lever ikke i Danmark, men med klosakse og giftkroge er det fascinerende dyr, som i størrelse kan variere fra 1-23 cm. I "Skorpion" får man viden om de mange forskellige arter, deres levesteder, føde, unger og fjender. I "Mor og unge" er det fem udvalgte dyreunger og relationen til deres mor, som beskrives efter samme skabelon: drægtighedsperiode, fødselsvægt, føde og levetid med moren. Bøgerne, der er en del af "Fakta 2"- serien, har lettal 16 og lix 25/18. De er udstyret med fotos, faktabokse, stikordsregister og litteraturliste.

Dyreriget er fascinerende, og for mange børn er det motiverende at få ny viden eller få bekræftet eksisterende viden gennem læsning af dyrefagbøger. På blot seks opslag kommer "Skorpion" imponerende godt rundt om stoffet og med velvalgte fotos, som viser forskellige arter i varierende situationer - fx illustreres størrelsen på de mindste arter med en lille skorpion på en finger. I "Mor og unge", som behandler et tværgående emne, får teksten mere opremsende karakter, da der ikke er samme mulighed for at komme i dybden med blot et enkelt opslag pr. dyr.

Læs mere om skorpioner i Sebastian Kleins SkorpionenDyreunger og om dyreunger i DyreungerLæs mere om skorpioner i Sebastian Kleins Skorpionen og om dyreunger i .