Bøger / skønlitteratur til børn


Beskrivelse


Anders And, Rip, Rap og Rup er på en lidt for spændende skovtur, hvor Anders også møder en puma.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2008

af

af

Bodil Pedersen

d. 22. juli 2008

Disneys læsningsbøger retter sig mod børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse. Intentionen er ifølge bagsiden, at læsning primært skal være sjovt.

De farvestrålende illustrationer fungerer om blikfang både på forsiden og som en slags film inde i bøgerne. Stik af Plet (beregnet til børnehave) handler om en hundehvalp, der er på udflugt - lidt for langt hjemmefra. Historien kan egentlig sagtens fungere uden teksten, der består af ganske få ord. Et skønt rod (beregnet for børnehaveklasse) viser med uldne illustrationer forskellige former for rod eller måske nærmere leg. De få ord gentages i teksten. Skovturen (for 1. klasse) er en ægte og sjov Anders And og Rip, Rap og Rup historie med lidt længere sætninger.

Pt. er der megen fokus på begynderlæsning og læsestrategi. Mange letlæsningsbøger anvender fx stavelsesdeling, korte sætninger og illustrationer som støtte for teksten. I Disneys bøger er illustrationerne det primære.

Læseoplevelsen er især på illustrationssiden med genkendelig streg/persongalleri. Tekst og fortælling står svagt. Anders And-historien fungerer klart bedst, selv om teksten ikke umiddelbart er lettilgængelig. På bagsiden refereres til Disneys læsestige, men en egentlig læsepædagogisk bearbejdelse er svær at få øje på.



Informationer og udgaver