Bøger / skønlitteratur / dramatik

Skraldet


Beskrivelse


Skuespil, der kontant og konkret udstiller, hvordan det moderne Danmark kasserer de utilpassede og skæve skæbner. 18 roller, 1 scene/location. Varighed: 1 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2011

af

af

Kent Skov

d. 1. feb. 2011

Enakters teaterstykke i 15 scener med op til 18 medvirkende med spilletid på en time. Fleksibelt i regi og opførelse. Egnet til opførelse på amatørscener. Kan også anvendes som læsestykke på skolernes mellem- og sidste trin som kort illustration af eksempler på udsatte menneskeskæbner.

Et stykke med fokus på de socialt skæve eksistenser, som har svært ved at finde en plads i det moderne samfund. Stykket har et klart og erklæret mål om - på baggrund af nogle ægte historier og historier fra hjemløsemiljøet i København - at beskrive, hvor svært det er for disse mennesker at leve op til de normer og fordumsfulde krav der stilles og de derfor kasseres. Denne problemstilling illustrerer forfatteren ret håndfast ved at lade de "overflødige" mennesker transportere på lossepladsen. Stykkets forskellige karakterer repræsenterer forskellige "arketyper" af udsatte skæbner: flygtningen, alkoholikeren, krigsofferet, trækkerdrengen, den psykisk syge, den ensomme etc. Stykket bindes sammen af et "kor" af gadefejere, der kommenterer og sammenbinder de enkelte sekvenser.

Sidsel Bjelke er debutant. Stykket kan med hensyn til målgruppe og skildring af forskellige menneskeskæbner lignes med fx Og mens himlen venter - af Christina Fjordbank.

Enakters drama om det moderne samfunds dårlige behandling af skæve eksistenser og socialt udsatte. Beregnet for et yngre publikum både som teater- og læsestykke.



Informationer og udgaver