Bøger / faglitteratur

Skriv hits & sælg dem : kreativ på den kommercielle måde


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2017

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. okt. 2017

"Bogen er på ingen måder en facitliste eller en opskrift på et hit - den findes ikke!" Sådan skriver Marcus Winther-John, bl.a. tidligere forsanger i succesbandet fra 1990'erne Inside The Whale, i sin sympatiske guide til at skrive sange kommercielt. Især interessant for sangskrivere som søger succes, men alle som arbejder med musik kan med fornøjelse læse med.

Marcus Winther-John understreger det hårde arbejde som kommerciel sangskriver: "At lykkes som kommerciel sangskriver kræver lige så meget talent, håndværk og hårdt arbejde, som det gør at være anmelderrost indiekunstner." Bogen har en række kapitler om den kreative proces som sangskriver, som forfatteren beskriver som et miks mellem inspiration og håndværk. Kapitlerne har overskrifter som "Sangstruktur", "Keep it simple", "Toptone" og "Den melodiske kabale". Winther-John skriver også om "Titlens magt" og om "sange der brander en artist". Der er råd og tips til at skriver med andre (co-write) og til at håndtere de afslag alle uvægerligt får. Marcus Winther-John har bl.a. skrevet sange til Mads Langer, Sanne Salomonsen og Peter Belli, og han har co-writer credits hos Tim Christensen.

Fremragende og informativ guide i at skrive sange kommercielt. Letfattelige råd fra en succesrig sangskriver. Hvem husker fx ikke Inside The Whales hit "Hvor er tiden der ta'r os?".

Andre bøger om emnet er fx Noget om sangskrivningKogebog for sangskrivere eller Kogebog for sangskrivereAndre bøger om emnet er fx Noget om sangskrivning eller .