d. 22. jan. 2016
af
af
Steffen Gordon Nielsen
d. 22. jan. 2016
Spændende historie om en far og datters kamp for retten til at ytre sig, sat i velbeskrevet latinamerikansk miljø. For læsere, der ikke er bange for en lidt anderledes læseoplevelse, der indeholder en del intertekstuelle referencer.
Max Madsen, f. 1945, har tidligere udgivet flere lyriske værker og har desuden arbejdet med forskellige teater/musik opsætninger. Nærværende udgivelse er hans debut som romanforfatter og foregår i et ikke defineret latinamerikansk land. Her følger vi skriveren Pablo og hans datter Aurora som på forskellig vis begge kæmper for befolkningens ret til at ytre sig. Samtidig er der en parallelhistorie i Danmark, som efterhånden griber ind i rammefortællingen. Indeholder desuden en del henvisninger til "Den Guddommelige Komedie" og den peruvianske forfatter Cesar Vallejo.
Madsen har tidligere tilbragt en lang periode af sit liv i Latinamerika og er desuden latinamerikansk gift. Den viden formår han fornemt at formidle, og såvel personer som miljøet virker autentisk og beskrevet med stor kærlighed og indsigt. Bogen er forholdsvis let at læse og Madsen har et godt sprog, men desværre forstyrres flowet af den lidt søgte parallelhistorie og forfatterens høje ambitionsniveau. Ærgerligt, for som en vedkommende historie om retten til at ytre sig fungerer den rigtigt godt.
Man kommer til at tænke på latinamerikanske forfattere som García Márquez eller Allende, og særligt hjemlige Ib Michael.
